Kære svømmere og forældre

Mobning og andre konflikter

Vi henstiller til at mobning og andre konflikter løses så hurtigt som muligt;

  • hvis I som forældre kender hinanden må I gerne løse konflikter uden om klubben
  • hvis ikke, så tag fat i den ansvarlige for afdelingen (K-afdelingen eller Svømmeskolen) eller en anden fra bestyrelsen

Vi vil ikke opdrage på jeres børn og vi vil gerne give plads til drengepjat og pigefnis, så længe alle er med på ’legen’ og så længe det ikke skrider over nogens personlige grænser.

Vi vil at svømmer, træner, forældre og frivillig:

  • Taler pænt til hinanden
  • Respektere hinanden
  • Ikke slår eller skubber hinanden

Spørgsmål om oprykning

Her på hjemmesiden kan I læse om, hvad det kræver for at et barn kan rykke op til næste hold. Men udover færdigheder i vandet kigger vi også på modenhed, fysik, alder og sind.

Det er trænerne det beslutter hvornår et barn rykkes op til næste hold. Hvis man som forældre har spørgsmål eller kommentarer hertil, så skal man sende en mail til den ansvarlige for afdelingen – Denne vil herefter indhente oplysninger om svømmeren og svare tilbage.

MAN TAGER IKKE KONTAKT TIL TRÆNEREN. Vi ønsker at vores trænere skal kunne koncentrere sig om holdet og det kan de ikke, hvis de skal bruge tid på at snakke med forældre.

Specielt for svømmeskolen; Forældre skal respektere at det kun er hver den første lørdag i måneden, at de må opholde sig i svømmehallen imens der undervises.

Kontakt til klubben

Hvorfor mail? Vi vil rigtig gerne kunne svare fyldestgørende på jeres spørgsmål og det kan vi desværre ikke hvis vi skal svare på spørgsmål over madlavning, i ulvetimen, i bilen eller i vores frokostpauser. Vi har alle fuldtidsjob og familier, så vi vil gerne kunne svare på spørgsmål når vi har tid og ro til det.

HUSK vi vil kun jeres børn det bedste

Vi er frivillige og vi bruger vores sparsomme fritid på at lærer jeres børn at svømme. Derfor bliver vi faktisk ret kede af det, når vi bliver mødt af forældre der brokker sig. Vi tænker meget over det vi gør og vi vil kun jeres børn det bedste –  der skal være plads til alle :-)

Til slut vil vi bare fortælle jer, at vi NYDER at arbejde med jeres børn. De er ivrige, målrettet og glade… det er dét der gør vores frivillige arbejde det hele værd 😉
Bestyrelsen